KEN historier

Anekdoter og små historier fra KENs verden

Her kan du læse om små og store ting, som har eller har haft betydning i vores verden.

Det kan være beretning om en speciel god eller spændende handel, en særlig eller morsom hændelse for en af vore kunder eller medarbejdere, eller det kan være en beskrivelse af et projekt, som er finansieret af KEN-fonden.

WFHSS 2015

12-10-2015

KEN A/S har netop deltaget i WFHSS 2015 - den internationale sterilisation kongres i Lille Frankrig.
Det er første gang KEN er med på denne konference, hvor alle producenter indenfor sterilisationsudstyr præsenterer deres udstyr og knowhow.

Ny F&P succes

06-01-2015

KEN A/S har netop videreudviklet en ny MPW25 - Multi Purpose Washer til en stor medicinalvirksomhed. Se mere på vedhæftede nyhedsbrev.

KEN øger Eksportvækst

08-09-2014

Læs nedenstående artikel i Fyens Stiftidende
Eksporthop mærkes i Broby

KEN A/S modtager Miljødiplom

27-12-2013

KEN A/S modtog i 2013 Miljøforum Fyns miljødiplom for at have foretaget miljøforbedringer i driften af KENs produktion i Brobyværk. Borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Jørgensen, overrakte den 22. maj 2013 miljødiplomet til kvalitetschef Steen Offersen. Overrækkelsen blev overværet af KENs adm. direktør Per Juul Nielsen samt Mogens Michael Møller fra Miljøforum Fyn.
Læs mere om miljøarbejdet på www.miljoforumfyn.dk

Automatiseret sterilcentral

29-11-2013

KEN A/S er sammen med to andre firmaer gået sammen i et konsortium, hvis opgave det er at imødekomme behovet for automatiserede sterilcentraler i bl. andet supersygehuse.
Samarbejdet er formaliseret i et Wellfare Tech-projekt.
Læs om projektet i Helle Baagøs interview med direktør Per Juul Nielsen.

KENdisser profileret på ny fynsk TV station

15-03-2012

I udsendelsesrækken "PÅ JOB" har TV2/Fyn været på besøg hos KEN A/S i Brobyværk.
Udsendelsen blev optaget i d. 18 januar 2012, og udsendt på TV d. 7. marts.

Se TV2-udsendelsen her

Faaborg Klokketårn

15-03-2012

Renoveringen af Klokketårnet i Faaborg bliver dyrere end først antaget.
Menighedsrådet har derfor valgt at bede firmaer og privatpersoner om at støtte renoveringsprojektet, således at renoveringen kan færdiggøres.

KEN A/S har som den første virksomhed meldt sig med kontant støtte.

Læs hele artiklen fra UgeAvisen Faaborg

KEN FONDEN støtter Danmarksindsamlingen

14-02-2012

KEN FONDEN støttede Danmarksindsamlingen den 2. februar 2012, og var med på crawl under aftenens show.

KEN Legat 2011

13-02-2012

KEN A/S UDDELING AF HYGIEJNELEGAT 2011
KEN’s Hygiejnelegat 2011 er tildelt Rie Mikkelsen, KMA 445, Hvidovre Hospital.
KEN Hygiejnelegat 2011 blev d. 10. november 2011 ved DKCS årsmøde på Hotel Nyborg Strand tildelt hygiejnesygeplejerske Rie Mikkelsen fra Hvidovre Hospital. Adm. Direktør for KEN A/S, Per Juul Nielsen, overrakte legat på 20.000 kr. til deltagelse i IDWeek: A Joint Meeting of IDSA, SHEA, HIVMA, & PIDS, 17. – 21. oktober 2012, San Diego, Californien, USA.
Det er 1. gang der afholdes en international, tværfaglig konference, hvor det infektionshygiejniske og det infektionsmedicinske felt er samlet. Temaet for konferencen er ”Advancing Science, Improving Care-”.
Rie Mikkelsen håber at deltage aktivt ved konferencen med et abstract som præsenterer resultaterne fra undersøgelser udført på 3 hospitaler i Region H. Undersøgelserne omhandler renhedsgraden af hospitalssenge efter behandling efter følgende metoder

• Manuel rengøring
• Maskinel termisk vask- og desinfektion
• Maskinel vask uden desinfektion

KEN Hygiejnelegat søges via www.ken.dk så vi opfordrer alle hygiejnesygeplejerske der har nogle interessante studier eller undersøgelser at efterforske til at ansøge.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til:
Marketingchef Marie Kristensen
Tlf. 63631204 eller e-mail: mak@ken.dk

KEN BLEV REGIONSVINDER

07-10-2011

KEN A/S er kåret som regionsvinder af Ejerlederne i Danmark, PwC og Berlingske Business konkurrence om bedste ejerledede virksomheder i Regions Syddanmark. Det er en stor glæde for både ledelse og medarbejdere, at vi klarer os godt selv i svære økonomiske tider. Artiklen kan læses Her

Sparelisten

01-06-2011

OPVASKERESULTAT
Nr. 1 og 2 på Dansk Energis spareliste
KEN DW 412 og KEN DW 410 opvaskemaskinerne er på Dansk Energis spareliste testet til at have de bedste opvaskeresultater.Begge hører til blandt opvaskemaskiner med absolut laveste energi- og vandforbrug.

Læs mere om testen og KENs resultater:

Testrapporten

www.sparelisten.dk/spareopvaskemaskiner

KEN Hygiejnelegat

18-01-2011

KEN A/S UDDELING AF HYGIEJNELEGAT 2010
KEN’s Hygiejnelegat 2010 er tildelt Ren Sterilvask
KEN Hygiejnelegat 2010 blev d. 11. november 2010 ved DKCS årsmøde på Hotel Nyborg Strand uddelt til
projektgruppen Ren Sterilvask. Adm. Direktør for KEN A/S, Per Juul Nielsen, overrakte legat på 20.000 kr. til
Ren Sterilvask, som er en tværfaglig udviklingsgruppe, der arbejder med kvalitetskontrol og test af udstyr til
rengøring af kirurgiske instrumenter. Gruppen består af Gitte Antonsen, Chef for Sterilcentralen, Herlev
Hospital, Lone Carlsson, Afdelingssygeplejerske, Sterilcentralen, Hvidovre Hospital, Annette Kørner,
Bioanalytiker, Clean‐endoscope, Hvidovre Hospital og Torsten Slotsbjerg, Hygiejneoverlæge Hvidovre
Hospital og Leder af Clean‐endoscope.
Gruppen havde i år søgt legatet til indkøb af 1000 ATP‐test kit. ATP ,Adenosintrifosfat,findes i alt organisk
materiale, og især i blod, hjernevæv, spyt og i andre humane sekreter. ATP er varmestabilt og derfor
vanskelig at fjerne i den efterfølgende vaskeproces af kirurgiske instrumenter. Ren Sterilvask har i flere år
systematisk anvendt den ATP‐baserede test som supplement til de anbefalede restproteintest i EN ISO
15883. Ren Sterilvask håber at kunne publicere resultaterne af undersøgelserne samt en dansk vejledning
på ATP‐baseret rengøringskontrol af kirurgiske instrumenter ved DKCS årsmøde i 2011.