Underleverandør - kvalitetsarbejde til tiden

KENs underleverandørafdeling er specialist i rustfast tyndpladebearbejdning
og aluminium

KEN Underleverancer er en afdeling af KEN A/S. Spidskompetencen er bearbejdning af rustfast tyndplade i mange varianter, men der produceres også komponenter af f.eks. rustfaste stænger og rør. Afdelingen løser opgaver for en række virksomheder i forskellige brancher, bl.a. inden for fremstilling af affugtningsanlæg, pumper, vandbehandlingsanlæg m.v.
KEN Underleverancer er lagerførende i mange kvaliteter af rustfast tyndplade samt andre varianter af rustfast stål.
Det betyder, at vi ofte kan påbegynde produktionen af en ordre med kort varsel uden først at skulle bestille materialer og vente på, at disse leveres.

Konkurrencedygtige priser

Ud over vores effektive og kompetente medarbejderes produktion i Danmark kan vi også tilbyde leverancer gennem vores eget selskab i Slovakiet. Afdelingen beskæftiger lokale medarbejdere, som har fået en grundig oplæring på fabrikken i Brobyværk. Det betyder, at vi kan kombinere et meget attraktivt og konkurrencedygtigt prisniveau med velkendt dansk kvalitet.
Kontakt KEN Underleverancer for yderligere oplysninger om de fordele, du og din virksomhed får ved at udnytte kapaciteten i vores slovakiske afdeling.

Fokus på effektivitet og kvalitet

KEN Underleverancer har den knowhow, der skal til for at løse enhver opgave inden for sine kerneområder til kundens fulde tilfredshed. Afdelingen har mere end 30 års erfaring som underleverandør, og vi trækker desuden på KEN A/S´ mere end 60 års erfaring som producentvirksomhed.
Kombinationen af på den ene side et moderne produktionsapparat, som blandt andet består af laserskærer med integreret robot for udtagning og sortering af emner, automatisk stanseanlæg, 4 CNC-styrede kantpresser samt op mod 40 svejsekabiner, og på den anden side en stab af ansvarsbevidste og veluddannede medarbejdere, sikrer kunderne maksimal effektivitet i produktionen og slutprodukter af meget høj kvalitet.

Efterbearbejdning sikrer flot finish

Kvalitetsbegrebet omfatter for KEN Underleverancer også optimal finish.
Til det formål råder vi over en særlig afdeling for efterbearbejdning af rustfast stål, hvor de producerede emner færdiggøres til levering med en finish, som gør det særdeles relevant at tale om ”kvalitet fra inderst til yderst”.
F.eks. har vi stor kompetence inden for rustfast svejsning, som dernæst efterbearbejdes med f.eks. glasblæsning, bejdsning, polering, el-polering m.v.

Kontakt Underleverandørafdelingen

Få en uforpligtende vurdering eller et konkret tilbud.