0 Items
    +45 62631091 ken@ken.dk

    Vi søger en teknisk supporter til vores service afdeling

    KEN HYGIENE SYSTEMS udvikler og producerer desinficerende maskiner til catering-, life science- og hospitalsbranchen.

    Kunne du tænke dig at være en del af en dynamisk og international serviceafdeling?


    Lige nu søger vi en teknisk medarbejder til vores Service Competence Center, hvor du vil få en alsidig rolle og være med til at udfordre måden, vi arbejder på. Serviceafdelingen er i vækst, og vores Competence Center er med til at bære denne vækst. Du vil i samarbejde med dine kollegaer være med til at sikre den fortsatte positive udvikling af afdelingen.

    Stillingen refererer til teamlederen af Competence Centeret og vil primært være fokuseret mod hospitals- og life science-sektoren. Der vil være en bred berøringsflade ud i mod teknikere, forhandlere og kunder samt internt på tværs af organisationen. Efter endt oplæring vil du selvstændigt skulle varetage dine opgaver, men da du bliver en del af et velfungerende team, er det vigtigt, at du er en teamplayer.

    Primære arbejdsopgaver

    • Teknisk support til teknikere og kunder
    • Valideringsansvar, herunder udarbejdelse af valideringsprotokoler og testplaner, samt rapportskrivning
    • Udfærdigelse af servicemeddelelser
    • Reklamationshåndtering
    • Håndtering af tilbud på reservedele og oprettelse af kundeordrer

    Personprofil

    • Du har en relevant el-teknisk baggrund
    • Du har erfaring med validering
    • Du har erfaring med service, enten fra en lignende stilling eller som servicetekniker
    • Kendskab til hospitals- og/eller life science-sektoren er en fordel
    • Du har gerne erfaring med ERP-systemer
    • Du har erfaring med Microsoft-officepakken
    • Du taler, skriver og forstår engelsk på et højt niveau
    • Du er villig til at tilegne dig ny viden
    • Du trives i en travl og afvekslende hverdag
    • Du er struktureret, men forstår samtidig at få ting afsluttet
    • Forretningsforståelse er en fordel

    Vi tilbyder

    • Et spændende og udfordrende job i en international virksomhed
    • Teknisk oplæring i produktkatalog
    • Gage efter kvalifikationer
    • Et godt og uformelt arbejdsklima
    • Frivillig kantineordning og sundhedsforsikring
    • Velfungerende personaleforening

    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Service Director Claus Madsen på tlf. 6163 4012.

    Ansøgning mailes til job@ken.dk. Ansøgningsfrist er 5. marts 2021, men samtaler afholdes løbende.