0 Items
    + 45 6263 1091 ken@ken.dk

    Teknisk medarbejder til backup-funktion

    Kunne du tænke dig at være en del af en dynamisk og international serviceafdeling?

    Lige nu søger vi en teknisk medarbejder til vores Service Competence Center, hvor du vil få en alsidig rolle og være med til at udfordre måden, vi arbejder på. Serviceafdelingen er i vækst, og vores Competence Center er med til at bære denne vækst. Du vil i samarbejde med dine kollegaer være med til at sikre den fortsatte positive udvikling af afdelingen.

    Stillingen refererer til lederen af Competence Centeret og vil primært være fokuseret mod hospitals- og life science-sektoren. Der vil være en bred berøringsflade ud imod teknikere, forhandlere og kunder samt internt på tværs af organisationen. Efter endt oplæring vil du selvstændigt skulle varetage dine opgaver, men da du bliver en del af et velfungerende team, er det vigtigt, at du er en teamplayer.

    Primære arbejdspgaver:

    • Teknisk support til teknikere og kunder
    • Valideringsansvar
    • Projektledelse ved installation af nye maskiner
    • Udfærdigelse af servicemeddelelser
    • Reklamationshåndtering
    • Håndtering af tilbud på reservedele

    Personprofil:

    • Du har en relevant teknisk baggrund
    • Du har gerne erfaring med service enten fra en lignende stilling eller som servicetekniker
    • Du har gerne erfaring med ERP-systemer
    • Du har erfaring med Microsoft Office-pakken
    • Kendskab til hospitals- og/eller life science-sektoren er en fordel
    • Du er villig til at tilegne dig ny viden
    • Du trives i en travl og afvekslende hverdag
    • Du er struktureret, men forstår samtidig at få tingene gjort
    • Forretningsforståelse er en fordel

    Vi tilbyder:

    • Et spændende og udfordrende job i en international virksomhed
    • Gage efter kvalifikationer
    • Et godt og uformelt arbejdsklima
    • Frivillig kantine og sundhedsforsikring
    • Velfungerende personaleforening

    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Service Competence Center, Brian Hansen på telefon +45 42 12 02 34 eller bha@ken.dk.

    Ansøgning mailes snarest til: job@ken.dk – vi imødeser gerne hurtig ansøgning og afholder samtaler løbende.