0 Items
    +45 62631091 ken@ken.dk

    En hverdag, der starter hjemmefra, og som du styrer stort set uden indblanding. Trives du bedst med at arbejde på den måde? Så er du helt sikkert landet det rette sted.

    Fleksibilitet og kort vagtordning

    Din arbejdstid er mellem 8 og 16. Men vi er fleksible, hvis du fx har brug for nogle dage at starte dagen tidligere. Det aftaler du løbende med din leder. Derudover indgår du i vagtordningen hver 6. uge. Vagterne er kun indtil kl 21.00 på hverdage, lørdag kl. 08.00 til 21.00 og søndag/helligdage fra kl. 08.00 til 18.00.

    Passer det godt til dig?

    Velkommen til KEN Hygiene Systems

    Vi er kort fortalt Danmarks største serviceorganisation inden for storkøkkenservice. Vi er i dag 6 køleteknikere, der dækker hele Danmark, og du kører i Trekantsområdet.

    Når du starter hos os, kommer du gennem en grundig sidemandsoplæring, så du er helt klædt på til selv at køre ud til kunderne.

    Sådan bliver din hverdag

    Du får din egen servicevogn (Mercedes) med alt udstyr til det mobile kontor og alle nødvendige reservedele og værktøjer. Dagens rute planlægger du selv. Det er en blanding af de planlagte servicebesøg, du har fået tildelt og pludseligt opståede reparationer, der kommer ind fra vores kundeservicecenter i løbet af dagen.

    Du sørger selvfølgelig for at planlægge dagen så effektivt som muligt og prioritere kunderne i den rigtige rækkefølge – og omprioritere, når der er brug for det.

    Det er mindre køleanlæg, du servicerer, så der er ingen tunge løft, og kort fortalt er opgaverne:

    • service og lovpligtige eftersyn
    • fejlsøgning, reparation og vedligeholdelse
    • montering og opsætning.

    Du har kølecertifikat og er kundeminded

    Udover, at du naturligvis arbejder bedst selvstændigt, så er det vigtigt, at du trives godt med at være ude hos kunderne. Du taler godt med alle, og du opfatter kunderne som dine egne.

    Derudover:

    • er det et krav, at du har kølecertifikat og B-kørekort
    • har du meget gerne el-teknisk viden og kan fejlfinde på elektriske styringer. Det er dog også noget, du kan blive oplært i eller få kurser i fejlfinding
    • bor i eller i nærheden af Trekantsområdet/Fyn.

    Det tilbyder vi også

    Du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi gerne vil hinanden. Så udover den hverdag, du har ude hos kunderne, har du løbende møder med servicechefen, og du kan være med til julefrokoster, sommerfester, DHL osv. i det omfang, du har lyst til.

    Du kan desuden tage kurser og opbygge ny viden på vores eget uddannelsescenter. Og sidst men ikke mindst får du funktionærlignende forhold, bonusordning, pensionsaftale og mulighed for sundhedsforsikring.

    Lyder det interessant?

    Send din ansøgning til tania@nordiskrekruttering.dk.

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 25 75 34 32. Vi holder løbende samtaler, så søg hurtigst muligt. Vi venter selvfølgelig gerne på den rette person.